Uncategorized

Blogtræf i Dankbar

Jeg var til et dejligt Blogtræf i lørdags, i skønne rammer og sammen med inspirerende mennesker.

Træffet blev holdt på Dankbar/Zusammen i Trekroner, som jeg fandt inspirerende og spændende af flere årsager.
Dankbar er et behandlingstilbud for sårbare unge med diagnoser og spiseforstyrrelser, som har valgt at bruge det kreative som ramme for behandlingen. Utrolig spændende og nytænkende – og lige sådan noget jeg går og drømmer om at lave.
Jeg  har akkurat fået nyt job, som faktisk som udgangspunkt løser de samme opgaver som Dankbar, uden det kreative aspekt, og er allerede begyndt at lege med tanken om, hvordan man mon kan implementere noget lignende dér. Tænk at kunne kombinere sin spidskompetence og relevante viden, med det kreative, som dagligt giver én energi og livsglæde – den idé må der helt sikkert brygges videre på!

Puk var primus motor på projektet, og holdt også oplæg om sin blog. Jeg har før mødt Puk, men det var dejligt denne gang at kunne høre lidt mere om hende, og jeg var faktisk ikke klar over at det var dét hun lavede. Så tak for nogle inspirerende timer og idéer:)

Man var på forhånd blevet bedt om at have et par tanker klar til et lilel oplæg omkring sin blog, men desværre nåede kun enkelte at sige nogle ord om sin blog – det var lidt ærgeligt, da jeg havde glædet mig til at høre og fortælle om andre og min egen blog.

Signe fortæller om sin blog nustopperhesten
Efter oplæggene var der dejlig mad, lavet og serveret af de søde unge brugere der er tilknyttet. Og vi fik også fine goodiebags, og der var heldigvis også tid til at snakke og være kreative. 
 Søde Kathrine aka lilletutogmor, som jeg havde glædet mig rigtig meget til at møde, foran den skønne butik Zusammen

 Fine varer i butikken, gad godt at eje den fine fine skammel fra bloomingville

 Der hækles og udveksles erfaringer

 En anden blogger jeg fik mødt var Carina med bloggen zorollasverden – Carina laver de flotteste tryk, både på puder, som prints og meget andet

 Gensyn er også godt – disse to dejlige damer har jeg set mange gange, vi havde blandt andet en stand sammen på Roskilde Julemarked i december. Anne-Sofie med bloggen fingernem og Jeanette med bloggen jeansjeans
 
 Søde Christina havde jeg aldrig mødt før, og viste faktisk heller ikke at hun kom. Men det var søreme hyggeligt!!! Christina kender vi vist alle fra hendes smukke kreationer af kobber rør på bloggen kreavilla
 Smuk og meget “Puks” opbevaring af tråd – smart!

Tak for en dejlig dag til alle der deltog – jeg håber at vi ses til endnu flere hyggelige og stemningsfyldte blogtræf!
Previous Post Next Post

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Jette Lebahn at

    Det lyder og ser ud som en hyggelig dag! 🙂 Må også snart se at komme afsted til et træf igen …

  • Reply Katrine Karoline Hansen at

    Hvor er du sød 🙂 Det var SÅ dejligt, at møde dig også! Det skal vi gøre noget mere….
    Gode billeder, og det var da nok DEM du mente 😉 Det var sådan en fed dag – flere af dem!!!

    KH Katrine // Lilletutogmor

    • Reply slinkysskaberier at

      Det var en skøn dag. Mere af den slags, både krea tid og mor tid, tak!

      Det var nemlig de billeder jeg mente:)

    Leave a Reply